Henter kommentarer

Danske Bank: Det kan koste dig dyrt


En dyr fornøjelse. 

Det kan blive konsekvensen, hvis du venter for længe med at købe dig ind i nogle af børskometerne. Det er uanset, om vi taler om Novo Nordisk, Nvidia eller et tredje selskab.

Sådan lyder det fra Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen. Det sker med afsæt i, at teknologimastodonten Nvidia, der udvikler computerchips, onsdag indtog pladsen som det næstmest værdifulde selskab i verden.

Nvidia-aktien er steget 3300 pct. på fem år, hvilket har gjort det svært for investorer at købe sig ind i aktien, hvis de har ventet på større kursfald, bemærker strategen.

»Jeg vil helt generelt sige at vente for at købe på tilbagefald i aktier, der er i en stigende trend, kan blive en dyr fornøjelse,« udtaler han og tilføjer:

»Det bedste råd, når du falder over sådan en aktie, er at købe en bid i stedet for at sidde og vente på.«

Omny Studio Clip

Er lavere renter guf for særlige aktier?

Det kan ifølge Lars Skovgaard Andersen gøre det lettere rent mentalt at se, hvordan en aktie bare stiger og stiger, og på den måde er man alligevel med, selvom det er kun er med en lille bid.

»Så må du købe flere af aktierne og håbe, at aktien ikke falder for nu er du jo så investeret,« udtaler han.

Han hæfter sig samtidig ved, at Nvidia i den kommende uge vil gennemføre et såkaldt aktiesplit. Det betyder lidt forenklet at det blive billigere at købe sig ind i aktien. Et aktiesplit ændrer ikke på ens position, hvis man i forvejen har aktien. Det svarer til at skære ens pizza i flere stykker. Der kommer hverken mere eller mindre pizza ud af det.

Men Danske Bank-strategen ser to fare forude for Nvidia-investorerne.

Læs også: Børshus: Novo Nordisk er 30 pct. mere værd

Den første fare er kortsigtet og handler om, hvad der kan ske, når aktiesplittet bliver gennemført. Vi står overfor risikoen for, at der bliver taget profit oven på en kraftigt kursstigning. 

Børsfænomenet kaldes for 'travel and arrive', hvilket dækker over, at når en forventning bliver indfriet, kan der hurtigt opstå profit-tagning. Investorer sælger med andre ord ud af deres aktier for at sikre sig gevinsten. Det kan føre til en midlertidig korrektion i aktiekursen, hvilket kortsigtede investorer bør være opmærksomme på, påpeger Lars Skovgaard Andersen.

Den anden fare er mere langsigtet og knytter sig til investorernes vurdering af Nvidias fremtidige vækstpotentiale, forklarer strategen. Det er nemlig vigtigt at huske, at selvom et selskab er blevet stort, betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke kan vokse yderligere. 

Læs også: Storbank ser større potentiale i europæisk gigant: Udnævner aktien til 'top-pick'

Nvidia lancerer en ny chip, der er både kraftigere og mere energieffektiv, hvilket potentielt kan drive yderligere vækst. Risikoen her er, at investorer undervurderer denne nyhed og dermed misser muligheden for at drage fordel af fremtidige kursstigninger, forklarer Lars Skovgaard Andersen.

Han håber på, at der kommer lidt mere ro på Nvidia-aktien, så stigningerne kan blive mere bredt fordelt. En anden generel risiko for Nvidia og andre vækstaktier er, hvis inflationen viser sig at være mere vedvarende, hvilket kan føre til stigende renter. Højere renter påvirker ofte vækstaktier negativt, da fremtidige indtjeningsstrømme diskonteres hårdere.

Det er ifølge ham afgørende for investorer at være bevidste om både de kortsigtede og langsigtede risici ved at investere i Nvidia, især i lyset af det kommende aktiesplit og de økonomiske faktorer, der kan påvirke markedet bredere set.

Millionærklubben byder onsdag d. 19 juni indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Du kan møde holdet bag Millionærklubben i et helt særligt underholdende eksklusiv-arrangement. Der skal gøres status på panelets aktiekonkurrence her ca. 6 måneder inde i 2024, hvor de skal stå til ansvar for de valg, de tog, da året startede. Holder de fast i deres aktier eller hvilke aktier tror de på nu? Det kan du blandt andet få svar på. Din vært er Bodil Johanne Gantzel og du kan møde det faste hold, der består af Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank, Anders Bæk, civilingeniør, forfatter og privat investor med særligt fokus på teknologi og AI. Køb billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Nye resultater fra Zealand Pharma

Læs også: Mærsk får en række dugfriske kursmål