Henter kommentarer

Danske Bank: Det står ekstremt skidt til


Selv om det går i den rigtige retning, står det stadig ekstremt skidt til, når man ser på danskernes syn på dansk økonomi.

Det vurderer Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, i en kommentar mandag. Det er vurderingen af de seneste tal for forbrugertilliden i februar fra Danmarks Statistik. Der er tale om en historisk dårlig forbrugertillid, understreger hun.

Læs også: Sikrer sig 5845 C25-aktier

»Samlet set er tallene langt fra gode, og spørger man danskerne om deres syn på dansk økonomi her og nu, så er vurderingen stadig, at det står ekstremt skidt til. Usikkerhed om, hvorvidt vi er på vej ind i en recession, stigende renter, og fortsat høj inflation er langt fra en god cocktail for økonomien, og danskerne er også fortsat meget tilbageholdende med at investere i større forbrugsgoder,« forklarer  Louise Aggerstrøm Hansen.

Læs også: Mærsk i rusissk handel

»Når forbrugertilliden trods alt bliver ved med at pege den rigtige retning, skal det formentlig ses i lyset af de faldende energipriser henover vinteren, og det faktum at inflationen generelt ikke stiger længere,« tilføjer hun.

Tallene viser, at forventningerne til fremtiden stadig er, at økonomien vil have det værre om et år end i dag, fastslår hun.

Der er tale om en forbedring - fra -26,1 i januar til -25,1 - i februar. Forbrugertilliden er med andre ord steget uafbrudt siden bunden på -37 i oktober, bemærker hun.

Læs også: Nordnet: Forbered dig på kursfald

Læs også: Rygter om Tesla-opkøb sendte aktie mod himlen