Henter kommentarer

Danske Bank: Du går glip af 250.000 kroner


Du går glip af tusindvis af kroner.

Det kan være konsekvensen af, at du ikke investerer, lyder det fra Danske Banks senior strateg, Sofie Manja Eger Huus. Det sker med afsæt i, at mange kvinder afholder sig fra at investere. Men det koster dyrt - især over lang tid.

»Det er virkelig ærgerligt,« udtaler hun til Euroinvestor.

Hun henviser til, at aktier historisk set har givet et afkast på 7 pct. i gennemsnit om året. Hvis du investerer 1.000 kr. om måneden i 20 år, vil det blive til omkring 500.000 kr., hvoraf halvdelen er pengene afkast, forklarer hun.

Læs også: 7 små trin: Sådan kommer du i gang med at investere

Scenariet er uden omkostning, men det giver et godt billede af, hvor meget det kan koste dig at stå uden for aktiemarkedet, påpeger hun.

»Du går altså glip af 250.000 kroner,« udtaler hun og tilføjer hun.

»Det er ærgerligt, at kvinder føler, at de skal vide en masse for at investere. Det handler om at komme i gang, være med og lægge lidt til side hver måned.«

Euroinvestor har tidligere beskrevet, hvordan mænd og kvinder investerer forskelligt. Det kan du læse mere om i artiklen: Danske Bank-strateg: Kvinder investerer mere som Warren Buffett