Den amerikanske centralbank har onsdag aften hævet sin rente med 25 basispoint.
Det fremgår en meddelelse fra centralbank. Det var ventet flere steder i markedet, for inflationen er ifølge Danske Bank så høj og arbejdsmarkedet så stramt, at Federal Reserve - som centralbanken hedder - er nødt til at gøre noget.
Danske Banks chefanalytiker, Mikael Olai Milhøj, hæfter sig ved, at Federal Reserve signalerer, at der er flere rentestigninger under opsejling, og at man snart vil begynde at neddrosle den store mængde af opkøbte obligationer.
Der er dog grund til at tro, at centralbanken kommer til at overraske markedet, mener Mikael Olai Milhøj.
»Vi forventer fortsat, at den amerikanske centralbank vil blive nødt til at sætte den pengepolitiske rente op flere gange i løbet af i år, og også mere end hvad centralbanken selv signalerer i de opdaterede fremskrivninger,« forklarer Mikael Olai Milhøj og fortsætter:
»Vi mener også, at der er en pæn sandsynlighed for, at man på et fremtidigt møde bliver nødt til at sætte renten op med 50 basispunkter i stedet for 25 basispunkter for at sikre, at pengepolitikken er bedre afstemt med de økonomiske realiteter.«
Den amerikanske centralbank har to hovedmål. Det ene er at sikre maksimal beskæftigelse, mens det andet er at holde inflationen i ro.
Når det amerikanske jobmarkedet er ræset frem med en lav arbejdsløshed samtidig med, at inflationen er på sit højeste i 40 år, er centralbanken nødt til at reagere. Fornylig kom det frem, at kerneinflationen var røget op på 6,4 pct., hvilket er langt over bankens erklærede mål om at ramme en gennemsnitlig kerneinflation på 2,0 pct. om året.
Rentestigningen onsdag aften er den første, siden den markante lempelse af pengepolitikken i foråret 2020, da coronakrisen rullede henover verden, bemærker Danske Bank.