Investorerne er så negative, at det er et købssignal.
Det viser et kendt pejlemærke for stemningen i aktiemarkedet, påpeger Danske Banks senior investeringstrateg, Lars Skovgaard Andersen.
Læs også: Chevron i milliardhandel: Køber konkurrent for over 370 mia. kr.
Det er Bank of Americas såkaldte bull-bear-indikator, der viser at investorerne er pessimistiske på aktieudsigterne, at det historisk har vist sig at være et godt tidspunkt at købe op, fortæller han.
»Hvis du har stået og ventet på at købe aktier, så er det nu, at du skal begynde at dyppe tåen. Det er nu, at du har en god anledning til at komme ind i markedet,« udtaler han.
Stigende renter, geopolitisk magtopgør og uro i Mellemøsten. Det er nogle af de elementer, der sendte aktierne ned i fredagens børshandel. Det samme så man mandag, bemærker strategen.
Læs også: Nordnet: Derfor er aktierne under pres
Det gælder dog om at have is i maven, understreger han.
»Problemet er, at kursfaldene sagtens kan fortsætte. Der skal være noget, der stopper kursfaldene. Vi har brug for noget, der kan ændre stemningen på de finansielle markeder,« udtaler Lars Skovgaard Andersen.
Udfordringen er, at markedet lige nu er overladt til såkaldte momentum-investorer, forklarer han. Det dækker over investorer, der investerer kortsigtet på baggrund af stemningen og bevægelserne i markedet nu og her.
Den stigende oliepris er et andet element, der lægger pres på aktierne. Det skaber frygt for, at inflationen vil stige, hvilket er med til at presse de lange renter op og aktierne ned, fortæller han.
Læs også: Nordnet: Sådan kommer stormen til at ramme forsikringsaktierne
»Hvis der kommer ro på renterne, kommer der ro på aktierne,« udtaler Danske Bank-strategen.
»De helt store investorer har stillet sig på sidelinjen, indtil de ved, om renterne er på vej op eller ned. Derfor kan den kommende uge blive vigtig,« udtaler han.
Det sker med henvisning til, at vi får regnskaber fra teknologigiganter som Microsoft og Alphabet samt ehandelsmastodonten Amazon.
Læs også: Ser potentiale i gammelt investorhit: 'Det vil overraske mange'
»Der er penge på sidelinjen til at købe aktier for, men de store investorer har brug for en undskyldning til at købe. Det kan være, at renterne stopper med at stige; at der kommer fred i Mellemøsten, eller at regnskabssæsonen bliver god,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Det gælder ifølge ham om at tænke langsigtet og om at forblive investeret.
»Jeg vil ikke have for mange aktier, men det er forkert ikke at være investeret,« udtaler han.
Danske Bank har tidligere på måneder anbefalet, at du rykker rundt i porteføljen. Det kan du læse mere om i Danske Bank ændrer syn på markedet.
Læs også: Demant-topchef om exit fra gaming-markedet: Vi havde for lidt skala
Læs også: Grøn aktie i brutalt fald: Det virker 'overgjort', siger bank