De seneste dages voldsomme kursfald har skabt en gylden mulighed for langsigtede investorer.

Det vurderer Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, der her fremhæver en særlig del af aktiemarkedet, hvor der er gode muligheder for at tjene penge, hvis du er langsigtet.

Danske Bank-strategen anbefaler at udnytte de seneste dages brutale kursfald til at købe op i bestemte europæiske aktier.

»Hvis du ærgrer dig over, at du ikke fik købt under mandagens kursfald, må du i gang i dag. Husk at risikoen stadig er høj, men det er også der, hvor de gode køb kan laves. Jeg køber op i bidder,« udtaler han.

»Hvis du har misset toget og ikke fået købt forsvarsaktier før, så er de her kursfald en gylden mulighed. Forsvarsaktierne er lige nu billige og på tilbud. Det er superattraktivt at købe forsvarsaktier,« udtaler han.

»Du bør overveje at købe forsvarsaktier og industriaktier. Jeg foretrækker at gøre det via en fond eller en ETF, men der er aktier på udsalg i den del af markedet,« udtaler han.

I forsvarssektoren finder man selskaber som Leonardo, Rheinmetall og BAE SystemsKongsbergHensoldt og Saab.

Forsvarsaktierne er rigtig attraktive på grund af de geopolitiske spændinger. Den selskabsrisiko er ekstra høj lige nu, da det er usikkert, hvordan de enkelte selskaber bliver påvirket af den globale uro, forklarer han.

Derfor foretrækker strategen personligt at komme med på bølgen blandt forsvarsaktierne ved at købe en fond eller ETF'er frem for enkeltaktier. 

En mulighed kunne være Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity eller WisdomTree Europe Defence UCITS ETF.

Du kan ifølge ham alternativt købe en bredere industri-ETF'er, hvor forsvarsselskaber som Leonardo og Rheinmetall indgår sammen med virksomheder, der nyder godt af tendenser som udbygning af el-infrastruktur. Det er en del af markedet, hvor man også finder ABB.

»Med en bred industri-ETF får man både eksponering mod forsvarsindustrien og andre sektorer, der står til at vinde på den grønne omstilling og infrastrukturopgraderinger,« siger han.