Hvis du havde 100.000 kr. til overs, hvor skulle de så placeres på markedet? Det giver Danske Banks seniorinvesteringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen sit klare bud på her. 

Seniorstrategen har med øjne på markedets nuværende tilstand, lagt langt størstedelen af pengene i langsigtede muligheder frem for at jagte kursstigninger på den korte bane. 

Seniorstrategen vil poste hele 60 pct. af de 100.000 i globale indeks, og resten af pengene fordeler sig således:

  • 60.000 kr. i globe aktieindeks

  • 10.000 kr. i asiatisk tech

  • 10.000 kr. i amerikansk Biotech

  • 10.000 kr. i europæiske Højudbytteaktier

  • 5.000 kr. i forsvar

  • 5.000 kr. i guld

»Vi er ved at være færdige med regnskabssæsonen, så mine nuværende fordelinger er en anelse anderledes end sidst,« fortæller Lars Skovgaard. 

Kunstig intelligens ikke længere på listen

I juli måned havde strategen sat 20.000 kr. i kunstig intelligens som en af hovedingredienserne til sin vinderopskrift.

Men nu har Lars Skovgaard helt skrottet posten i AI-aktierne efter kursfald udløst af gearing fra Sydkorea og amerikanske hegdefonde. 

»Problemet er, at AI og tech-markedet i høj grad bliver gearet, så det bare kører bare derudaf. Derfor bliver du nødt til at have en ballast, så din portefølje ikke lider i samme grad af de udsving der kan komme,« forklarer han.

Gearing forekommer, når der bliver optaget lån specifikt for at investere for, med henblik på at tilbagebetale lånet med gevinster af investeringerne. 

At strategen fjerner den særskilte AI-post, betyder ikke et farvel til teknologien. Da brede globale indeks som MSCI World i dag er massivt dominerede af tech-giganter, der investerer tungt i AI, får man automatisk eksponeringen med i købet. 

Derfor omfordeler han sine 100.000 kr. ved at sløjfe den rene AI-post, mens han beholder sine 10.000 kr. i asiatisk tech, for i stedet at tilføje en helt ny modvægt i form af europæiske højudbytteaktier.

Nødvendig ballast mod markedets stød

Efter den seneste tids uro på AI-aktiemarkedet, drevet af høj gearing i blandt andet Sydkorea og amerikanske hedgefonde, fremhæver Lars Skovgaard Andersen behovet for en modvægt. 

»Alle porteføljer skal have et kedsommeligt element. Europæiske udbytteaktier er den modvægt, der giver ballasten og falder mindre, når det blæser op på aktiemarkedet.« uddyber strategen. 

Det er måske ikke de mest prangende aktier på papiret, men de fungerer som et kedsommeligt læhegn, der falder mindre end resten af markedet, hvis det blæser op til storm.

»Tech-aktier er følsomme over for stigende renter og pludselige fald, og derfor må en portefølje ikke blive alt for ensidig. Svaret er at afsætte 10.000 kr. til europæiske højudbytteaktier,« vurderer han. 

Gode kort på hånden i biotech – men bremser op for forsvar

Mens teknologisektoren tegner den store linje og udbytteaktierne skaber ro, har Lars Skovgaard Andersen fortsat et godt øje til de amerikanske biotekselskaber, hvor han afsætter 10.000 kr.

»Grunden til, at jeg peger på biotech, er, at sundhedsmyndighederne i USA, FDA, (Food and Drug Administration) er begyndt at løsne op, og Trump-administrationen er mere lempelig ved opkøb. Samtidig står vi over for enorme patentudløb hos de store sundhedsselskaber, som er ude for at købe op for at få en bedre portefølje.«

Sektoren nyder ifølge strategen godt af medvind fra flere kanter: FDA udviser en mere lempelig tilgang til godkendelser, og store medicinalkoncerner står foran massive patentudløb. Det tvinger giganterne til at tage tegnedrengen frem og opkøbe mindre biotekselskaber for at sikre fremtidens indtjening.

Til gengæld rykker forsvarsaktierne længere ned på prioriteringslisten. Positionen halveres fra 10.000 til 5.000 kr., fordi sektoren efter en lang optur næppe bliver den største kursdriver på kort sigt, og fordi investorerne i forvejen får en portion forsvarsaktier med i det brede MSCI World-indeks.

»Jeg tror ikke, forsvarsaktier er det, jeg ville løbe efter nu, hvis man spørger, hvor du får det største afkast det næste halve år. Derfor nøjes jeg med 5 pct. her.

De sidste 5.000 kr. lader strategen i stedet op til guldmarkedet, som kan fortsætte sit hopla, når renterne begynder at falde tilbage.

»I stedet for at gå all in på forsvar, kan man tilføje lidt guld til porteføljen, som for tiden retter sig pænt og kun bliver mere interessant, hvis renterne falder tilbage,« summerer Lars