Ud fra et image synspunkt, er det dårligt nyt, at Danske Banks topchef må trækker sig efter mistanke om hollandsk hvidvasksag.
Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra aktiechef Michael Friis Jørgensen fra rådgivningsfirmaet HC Andersen Capital. Det sker efter, at det mandag morgen er kommet frem, at Danske Bank-topchefen Chris Vogelzang trækker sig, fordi han er sat i forbindelse med en sag fra Holland, hvor der er mistanke om hvidvask.
»Det er klart, at ud fra et image synspunkt, så er det en dårlig nyhed,«
Danske Bank har udpeget bankens risikochef Carsten Egeriis som afløser for Chris Vogelzang
Banken reagerer som den skal ved at sætte risikochefen i spidsen, men det understreger også den situation, som Danske Bank står i.
Det fortæller også historien om, hvad fremtiden i Danske Bank byder på. At compliance er noget, som banken har fokus, vurderer Michael Friis Jørgensen. For ham at se så har historien bag aktien i den seneste tid været fortællingen om, at Danske Bank er en ny bank ovenpå bankens egen hvidvaskskandale.
»Jeg forventer ikke en voldsom negativ reaktion i Danske Bank-aktien. Det er jo ikke banken i selv selv, der er i en ny sag. Det er en topleder, der er blevet ramt af en ældre sag,« udtaler Michael Friis Jørgensen.
Læs også: Danske Bank-topchef færdig - trækker sig efter hvidvask-mistanke
