123 medarbejdere i Danske Bank har tirsdag fået varslet deres opsigelse.

Det skriver Børsen, som har fået beslutningen bekræftet af banken. 

Banken oplyser i en skriftelig kommentar, at de hele tiden tilpasser deres organisation, og at deres nye strategi medfører, at de skal investere mere i nogle dele af forretningen, mens de har brug for færre medarbejdere i andre dele.

»I dag er der internt annonceret en række tilpasninger i forskellige dele af organisationen, og det har desværre medført, at i alt 123 medarbejdere blevet opsagt. De mennesker, der er blevet opsagt i dag, bliver tilbudt åbne stillinger andre steder i banken i det omfang, dette er muligt, og får hjælp til at forfølge jobmuligheder uden for banken,« skriver Danske Bank i en kommentar til Børsen.

Fyringerne bliver varslet fire dage efter, at Danske Bank kunne løfte sløret for deres bedste resultat nogensinde i deres årsregnskab for 2023. 

Sidste år havde Danske Bank nemlig et resultat efter skat på 21,3 mia. kr.

Du kan læse mere om regnskabet her

Læs også: Aktien hamrer i vejret: Danske Bank er tilbage, mener aktiechef

Læs også: Sådan sparer du tusinder på specifikt fradrag – husk vigtig ændring