To af landets største banker, Nordea og Danske Bank, har overtrådt betalingsloven ved at fastsætte urimeligt høje priser for betalinger med Visa/Dankort i udenlandsk valuta fra 2016 til 2019.

Sådan lyder det onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Derfor har de to banker nu fået et påbud om at nedsætte valutatillæggene. Det skal ske inden for fire måneder.

»Vi har i nogen tid været opmærksomme på, at flere banker har øget det valutatillæg, som opkræves, når man betaler med kort i udenlandsk valuta. Efter omfattende undersøgelser af de to største bankers valutatillæg har de nu fået påbud om at sænke det, og jeg vil da opfordre andre banker til at sikre sig, at deres valutatillæg heller ikke er for høje,« siger formand for  Konkurrencerådet, Christian Schultz, i meddelelsen.

Læs også: Bestyrelsesformand køber aktier for 2,1 mio. kr.

Konkurrencerådet har kigget på bankernes valutatillæg efter at have modtaget en klage fra Forbrugerrådet.

Undersøgelserne var omfattende, og derfor valgte styrelsen i første omgang at undersøge landets største banker, der i 2017 hævede deres valutatillæg fra 1 til 1,5 procent af købsbeløbet for brug af Visa/Dankort i Europa. Uden for Europa hævede bankerne valutatillægget fra 1,5 pct. til 2 pct.

»Konkurrencerådet vurderer, at de to bankers valutatillæg ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne. Rådet har i vurderingen blandt andet lagt vægt på, at begge banker har haft en meget høj overskudsgrad ved valutaomveksling,« skriver Konkurrencerådet.

Hos rådet skriver man endvidere, at banker eller andre betalingstjenesteudbydere ifølge betalingsloven ikke må anvende urimelige priser og avancer på brug af Visa/Danmark i udenlandsk valuta.

»Det vil sige, at bankernes priser og avancer ikke må være højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.«

Hos Danske Bank er man ikke enig i Konkurrencerådets konklusion. Her lyder det, at man vil anke sagen.

»De fokuserer på et delelement af den samlede betalingstransaktion og overskudsgraden på dette alene og ikke den samlede omkostning ved at udbyde et Visa/Dankort. Det skaber et misvisende billede af, hvad vi rent faktisk tjener på kortet. Historisk set er Visa/Dankortet prissat baseret på de samlede,« lyder det i et skriftligt svar fra Stefan Singh Kailay, pressechef i Danske Bank, til Finanswatch.

Læs også: Zelenskyj fremhæver danske børskæmper

Læs også: Inflationschok i Europas største økonomi