De store danske banker Jyske Bank, AL Sydbank og Danske Bank taber terræn i fredagens børshandel. 

Aktierne handler alle ned med mellem 2,2 og 3 pct.

Det er dog ikke kun herhjemme, at bankerne er under pres. I hele Europa er banksektoren i dag den dårligst præsterende i det brede Stoxx 600-indeks, fortæller investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen fra Saxo Bank.

Ifølge ham skyldes nedturen en generel bevægelse fra USA. 

Torsdag kom der nemlig nyheder, som skabte uro på markedet. Her kom det frem, at salget af boliger i USA faldt mere end forventet i januar sammenlignet med december, forklarer Oskar Barner Bernhardtsen. 

Strategen påpeger, at de cykliske aktier længe har nydt godt af et marked uden krisetegn, men det skuffende boligsalg har nu gjort investorerne mere påpasselige fredag.

Selvom banksektoren i Stoxx 600-indekset skraber bunden fredag med et fald på 2,8 pct., topper sektoren stadig listen over det seneste års vindere med en stigning på hele 44 pct., viser tal fra Bloomberg

Læs også: Disse aktier køber og sælger rige danskere

Læs også: Snart lander skatteregning hos 600.000 danske investorer: Særligt én ting skal du være opmærksom på

Millionærklubben

Efter betydelige udsving i aktier fra både software- og kapitalforvaltningsselskaber var det i torsdag transportsektoren, der fik fortællingen om AI’s fortræffeligheder at føle. Det gik bl.a. ud over den danske logistikkæmpe DSV, men giver det overhovedet mening, at aktien skulle 10% lavere, fordi nogen mener, kunstig intelligens vil ændre branchen fundamentalt? Millionærklubben ser på sagen og svarer desuden på spørgsmål fra lytterne med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg samt teknisk analytiker Lars Persson fra Aktierådet i studiet.  Vært: Bodil Johanne Gantzel