Henter kommentarer

Danske rigmænd køber op i AGF

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

En række danske rigmænd ejer nu mere af den aarhusianske fodboldklub AGF.

Det fremgår af en flere fondsbørsmeddelelser fra fodboldklubben torsdag formiddag.

Alle tre rigmænd ejer nu hver over 5 pct. af AGF.

Den første er Michael Holm, der er stifter af softwarevirksomheden Systematic, der leverer systemløsninger til det amerikanske forsvar og til sundhedsvæsenet. 

Den anden er Torben Mouritsen, som er bestyrelsesformand og medstifter af butikskæden Normal, mens den tredje og sidste rigmand er Jens Ole Suhr, der står i spidsen for det aarhusianske ejendomsselskab Cubis.

AGF-aktien er steget med 16,2 pct. siden årets start.