Danskerne får milliarder i hænderne i dag: Her er ekspertens bedste råd


I dag lander der 26,7 mia. kr. på danskernes konti i form af overskydende skat.
Camilla Schjølin, der er privatøkonom i PFA, kalder beløbet for 'voldsomt mange penge'.
Hun hæfter sig også ved, at pengene lander på danskernes konti i en tid, hvor de i forvejen har rekordmange penge stående.
Derfor har hun et råd til danskerne:
- Hvis overskydende skat bare parkeres på en almindelig konto oven i den i forvejen store kontantbeholdning, så er det i praksis en stille, usynlig form for tab, siger hun i en kommentar og fortsætter:
- Derfor er mit bedste råd, at man tager stilling til, hvad pengene skal bruges på. Det kan være at betale af på den dyre kassekredit, investere pengene eller noget tredje. Får man for eksempel 5.000–7.000 kroner tilbage i skat, kan det være et rigtig godt startskud til en langsigtet investering, i stedet for at pengene bare glider ind på kontoen.
Læs også: Elitesoldat anholdt for at tjene millioner på Maduro-operation
Læs også: Coloplast må æde milliardnedskrivning: Udfordringer i USA koster dyrt