Henter kommentarer

Danskerne har fået barbereret 45 milliarder af formuen


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset.
Vis mere

De danske husholdningers aktiebeholdninger skrumpede i april med 2 mia. kr. til 607 mia. kr., viser nye tal fra Nationalbanken onsdag.

Det er således fjerde måned i år med minus på danskernes aktiekonti. Kun i marts var der plus.

Dagens tal tager dog primært udgangspunkt i danske aktier og i mindre grad udenlandske, skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Læs også: Aktierne rasler ned, men hans portefølje er steget 19 procent i år

»De danske aktieformuer tabte igen terræn i april, og for året som helhed er der barberet 45 mia. kr. af formuen. Nedturen kommer ovne på en positiv marts, hvor noget af det tabte ellers blev genvundet,« skriver privatøkonomen.

»Ser vi på den netop overståede maj måned, så endte danske C25 med et gedigent minus for måneden, og det indikerer, at også maj kan ende med en lussing til aktieformuerne.«

C25-indekset faldt 4,7 pct. i maj.

Faldene følger dog et stærkt år for aktierne i 2021 med et plus til C25 på 17 pct. Også i 2019 og 2020 var der fremgang til aktierne.

Selv om C25-indekset er kommet skidt fra start i 2022, og nervøsiteten derfor er stigende, opfordrer Brian Friis Helmer danskerne til at slå koldt vand i blodet og bevare roen.

Han forklarer, at investeringer - i aktier i særdeleshed - er langsigtede, som både vil falde og stige undervejs. Selv om nogle udsving kan være større end andre, bør man holde fast i sin oprindelige investeringsstrategi, lyder rådet fra privatøkonomen.

Læs også: Nordnet om de kraftige kursfald: Vi har måske ramt bunden

Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige

.\˙ MarketWire