Danske investorer har solgt ud af fonde med udenlandske aktier i august.

Helt konkret er der blevet trukket penge ud af fonde med udenlandske aktier for 3,3 mia. kr. i august.

Det viser friske tal fra Finans Danmark.

Der blev især solgt ud af fonde i globale aktier for 2,5 mia. kr. og fonde med aktier i Nordamerika for 317 mio. kr.

Læs også: Famøs stjerneinvestor går shop amok

I juni og juli blev der også solgt ud i fonde med udenlandske akter. Her var der tale om 1,7 mia. kr. i hver måned, og dermed tilsammen blev der solgt for cirka 3,4 mia. kr.

Sommermånederne har dermed kostet 6,7 mia. kr. for fonde i udenlandske aktier.

Traditionelt er investeringsfonde den mest udbredte måde at investere blandt den danske befolkning.

Investeringsfondene har hvert sit hovedfokus. Det kunne være europæiske value-virksomheder, kinesiske aktier eller amerikanske vækstselskaber.

Læs også: Fonde med danske aktier lider største tab i et årti

Læs også: Russiske selskaber bruger smuthul – og Kreml kan følge trop