Danskerne kaster sig frådende over særlig investorkonto

Knap en halv million danskere har nu en aktiesparekonto.
Det melder brancheorganisationen Finans Danmark i en pressemeddelelse.
Særligt det forgangne år kastede danskerne sig over den særlige konto, hvor 135.000 danskere oprettede investeringskontoen, der blandt andet er attraktiv på grund af skattefordele.
»Vi oplever et kæmpe boom i interessen for at investere – ikke mindst blandt de unge – og der er ingen tvivl om, at aktiesparkekontoen med sin simple og lave beskatning er med til at understøtte udviklingen,« siger investeringschef i Finans Danmark Kåre Valgreen i meddelelsen.
Fra ham lyder det videre, at ordningens fulde potentiale formentligt ikke har vist sig endnu.
»Den store vækst i antallet af aktiesparekonti i 2024 svarer til, at der var flere end 11.000 danskere, der oprettede en konto hver eneste måned. Den store tilstrømning af nye brugere på månedsbasis understreger, at vi er langt fra at have set ordningens fulde potentiale udfolde sig.«
Aktiesparekontoen så dagens lys tilbage i 2019, og formålet fra politisk hånd var at understøtte en større aktiekultur herhjemme.
Indskudsloftet lød dengang på 50.000 kr., men for hvert år er beløbet blevet hævet og hedder nu 166.200 kr.
Sammenligner man med vores nordiske lande, er indskuddet herhjemme dog meget beskedent. Således har man i Sverige og Norge en sammenlignelig ordning uden indskudsloft, mens den er på 100.000 euro i Finland. Det svarer til omkring 750.000 kr.
Kåre Valgreen ligger da heller ikke skjul på, at han ville ønske at indskuddet var endnu højere herhjemme, da potentialet »begrænses af indskudsloftet.«
»Vi håber derfor, at man fra politisk side vil hæve indskudsloftet til mindst 300.000 kr.,« siger investeringschefen i pressemeddelelsen.
Læs mere om aktiesparekontoen og dens fordele her.
Millionærklubben byder 20. Februar indenfor til årets første Millionærklubben Eksklusiv. Hver evig eneste dag vælter det ud med historier om aktier og selskaber i en grad, der kan få enhver investor til at miste overblikket. Men fortvivl ikke, for der findes rent faktisk metoder, som du kan benytte til at vurdere, om den ene eller den anden virksomhed er god, sund og værd at investere i. Millionærklubben sætter fokus på alt det, du relativt let selv kan undersøge, inden du trykker på købsknappen, og debatterer, hvilket forarbejde der gør dig i stand til at forstå selskabets sundhedstilstand, inden du smækker hånden på kogepladen. Alt sammen så du kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michael West Hybholt, direktør i Regulær Invest. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner