Danskerne sælger ud af Tesla-aktier


Danskerne har solgt ud af deres Tesla-aktier i februar.
Det viser en opgørelse over de mest solgte aktier hos handelsplatformen Nordnet, der har over 500.000 danske kunder, for februar.
Tallene viser, at aktien i den amerikanske elbilproducent er røget ud i børskulden.
»84 pct. af de handlende Nordnet-kunder solgte ud. Tesla-aktien sluttede februar med et fald på mere end 27 pct. og det er specielt faldende salgstal, der har gjort investorerne usikre,« lyder det i en meddelelse fra handelsplatformen.
Tesla-aktien er faldet mere end 26 pct. i løbet af den seneste måned.