Henter kommentarer

De fleste kender skoen - aktien bag mærket sendt i vejret


Du kender stensikkert skoene, som særligt mange unge kvinder ifører sig i årets koldste måneder.

Men det er måske de færreste, der ved, at selskabet bag de karakteristiske sko det seneste år er braget op på børsen i USA.

Det drejer sig om de bløde ruskindssko fra mærket UGG, der efterhånden findes i adskillelige udgaver.

Bag det velkendte brand UGG finder man Deckers Outdoor, og aktien i det selskab er i løbet af det seneste år steget mere end 110 pct. - og faktisk er der allerede om kort tid mere at komme efter.

I det amerikanske formarked bliver aktien nemlig sendt op med knap 5 pct., skriver CNBC, hvilket formentligt skyldes, at det fredag kom frem, at selskabet rygtes snarligt at indgå i det vigtige amerikanske S&P 500-indeks.

Deckers Outdoor står også bag andre velkendte brands - blandt andet løbe- og sportsskoene Hoka og de komfortable sandaler Teva.

Siden årsskiftet er Deckers Outdoor-aktien steget 34 pct.