Helt som ventet i markedet har den amerikanske centralbank onsdag sænket den toneangivende rente i USA.
Rentekomiteen hos Federal Reserve (FOMC) sænker renten med 0,25 pct. point, så den toneangivende rente nu befinder sig i et spænd på 3,5-3,75 pct. mod tidligere 3,75-4,0 pct.
»Det er den tredje rentenedsættelse på stribe, efter man ellers holdt en pause fra rentenedsættelser i første halvår,« påpeger Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i kapitalforvalteren Sterna Capital Partners.
Samtidig fastholder Federal Reserve medlemmerne også deres vurdering af, at der kommer en rentenedsættelse i 2026, hvilket var meldingen før dagens møde. Markedet regner dog med to rentenedsættelser i 2026, ifølge det såkaldte dot-plot:
»Centralbanken har, med Powell i spidsen, dog flere gange givet udtryk for, at man skal passe på med at lægge for meget vægt på ”dot-plottet”, da der er tale om et her-og-nu hovedscenarie og ikke et løfte. Hvad centralbanken rent faktisk ender med at gøre afhænger af den økonomiske situation,« påpeger Mikael Milhøj.
Investorerne har reageret positivt på udmeldingerne fra centralbanken onsdag aften dansk tid.
De amerikanske aktier er nemlig steget pænt, fra det niveau de handlede i før meldingen. Efter godt en times børshandel er der positiv stemning i de ledende indeks, hvor Nasdaq-indekset eksempelvis var nede med 0,4 pct. inden rentebeslutningen.
Selvom der landede en rentenedsættelse til amerikanerne, er der ikke udsigt til, at det vil komme eksempelvis danske boligejere til gode. Det vurderer cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen:
»De seneste dage har vi set højere markedsrenter også herhjemme, så det blandt andet igen er aktuelt med fastforrentede boliglån på 4 procent. Det skyldes nok så meget, at chancen for en officiel rentenedsættelse i eurolandende og Danmark ser ud til at være forduftet efter den seneste omgang europæiske nøgletal,« skriver Las Olsen i en kommentar.
»Det amerikanske marked påvirker bestemt også det danske, men I USA er der altså fortsat udsigt til flere rentenedsættelser, men kun lidt og langsomt, så dagens melding flytter nok ikke det store ved markedsrenterne herhjemme,« tilføjer han.
Næste rentemøde i den amerikanske centralbank er til januar.
Millionærklubben Eksklusiv: Millionærklubben gør status og ser frem mod et nyt, spændende aktieår
De er ikke kun kolleger, men også konkurrenter i Millionærklubbens aktiekonkurrence, som det med 2025 gående på hæld er blevet tid til at gøre status over. Hvem lavede årets bedste handel? Hvem kastede sig over en faldende kniv? Hvem gik primært op i krydderboller, og hvem fik mest ud af de 250.000 kr., som de alle tre startede ud med den 1. januar?
Alt det kan du blive klogere på til årets sidste eksklusiv-arrangement i Salonen torsdag den 18. december, hvor vi skruer op for julehyggen og lader hele Millionærklubben stille op til aktiedebat om både dét, der skete i 2025 og dét, der venter forude.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
og Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer

