Den franske regering er væltet: Det betyder krisen for dig


Au revoir, Barnier.
Premierminister Michel Barnier ser ud til at skulle aflevere nøglerne til regeringskontorerne, og panderynkerne er blevet afgrundsdybe hos præsident Macron. Men skal danske investorer også være bekymrede over den franske regeringskrise? Det har Euroinvestor spurgt aktiestrateg fra Jyske Bank Michelle Nørgaard om.
For første gang i mere end 60 år er en franske regering blevet mødt med et mistillidsvotum, og dermed ser det ud til at være slut for premierministeren og hans centrumhøjre regering.
Det har givet nervøse trækninger i de finansielle markeder, da Frankrig er en stor økonomi.
Hos nogle investorer vil man høre et budskab om, at de franske aktier ligger til en god pris lige nu, men der skal man lige have markedets situation for øje, siger Michelle Nørgaard:
»Vi kan se, at franske aktier er meget billige, men kvaliteten af dem er også meget dårlig, og der er heller ikke særlig mange investorer, der har lyst til at investere særlig meget i franske aktier. Kigger vi på dem generelt set, så har de også udviklet sig rigtig ringe i forhold til aktier fra andre lande.«
Det toneangivende franske indeks CAC40 er faldet tilbage med næsten 1 pct. det seneste år. I samme periode er de danske aktier i C25-indekset steget med 6,5 pct.

Krisen i Frankrig kommer dog ikke til at have en direkte effekt på det hjemlige aktiemarked.
»Jeg tror ikke, at man kan få de ringe vandet, som får en effekt på det danske aktiemarked. Det skal dog siges, at det danske aktiemarked heller ikke har gjort det så godt,« siger aktiestrategen.
Her er det især aktier som Novo Nordisk og Vestas, der har været med til at tynge C25-indekset den seneste tid.
Selvom aktierne i Frankrig er »meget billige,« så er der dog nogle strukturelle problematikker, der får aktiestrategen til at slå bremserne i.
Det var nemlig en upopulær finanslov med sparetiltag for 60 mia. euro, som skulle vise sig at blive fatal for regeringen, ifølge France 24.
I Frankrig kan man gennemføre denne uden om det franske parlament, men parlamentet kan så i stedet stemme regeringen ud af kontorerne, som vi har set nu.
Den franske stat kæmper med en massiv gæld på omkring 110 pct. af BNP, og hvis franskmændene fortsætter med finansloven fra 2024, vil budgetunderskuddet bevæge sig op imod 7 pct. af BNP ifølge den nordiske storbank SEB.
Med Barnier kastet på porten er det store spørgsmål, hvem der nu skal tage over, og det skaber usikkerhed.
»Du aner ikke, hvem der kommer til at sidde for bordenden endnu, så jeg ville lige se tiden an, før jeg kaster mig ind i de franske aktier, for der er jo en grund til, at de er billige,« lyder det fra Michelle Nørgaard.
Der er nemlig mange ubesvarede spørgsmål lige nu i Frankrig, som kan have en stor betydning for udviklingerne i de finansielle markeder ifølge strategen:
»Hvis vi tænker tilbage til den gældskrise, som vi så for nogle år tilbage, så kan man godt blive bekymret for, om det kan komme til at skinne igennem igen, og om det kan påvirke andre lande. Frankrig har dog kørt med det her budgetunderskud i lang tid.«
Michelle Nørgaard forventer, at vi med uroen i Frankrig og det økonomisk slukørede Tyskland kommer til at se rentenedsættelserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) falde tidligere i 2025.
»Vi kommer til at se noget med renteudviklingen, og her er det også, at ECB skal komme ind og hjælpe, og det er en svær manøvre, som ECB-chefen Christine Lagarde sidder med,« siger strategen.
ECB kommer ifølge Jyske Bank til at sænke styringsrenten, så den går fra 3,25 pct. i dag til 2 pct. i juni.
Franskmændene kan først gå til valgurnerne til sommer, så den politiske usikkerhed kan godt gå hen og vare ved i flere måneder.
Indtil videre skal Macron finde en afløser for Michel Barnier, der kan få stemt en finanslov i gennem, så man kan få styr på de offentlige finanser.
Læs mere: Her er investeringschefen 3 vinderaktier til 2025: 'Vi har selv udnyttet muligheden'