Den norske oliefond vil ændre porteføljen: Økonom ser et opsigtsvækkende signal


En af verdens største fonde overvejer at rykke rundt i porteføljen, og det sender et opsigtsvækkende signal i en presset tid.
Den norske oliefond har nemlig planer om at ændre sin eksponering mod obligationer, så statsobligationer fylder 50 pct. af obligationsbeholdningen fra de nuværende 70 pct.
Fonden har en række krav om udsving, likviditet og risikopræmier, som den skal leve op til, og det mener den, at den gør på trods af ændringen.
Ifølge CNBC vil en mindre beholdning af statsobligationer gå ud over de amerikanske statsobligationer, hvis rente er på så høje niveauer, at det skaber bekymring blandt investorerne og i Det Hvide Hus.
Til mediet fortæller økonom Mohamed El-Erian, at pålidelige investorer i amerikanske statsobligationer er under pres, og som reaktion på oliefondens forslag, lyder det fra ham, at det ikke er størrelsen på frasalget.
»Størrelsen er ikke stor, men signalet om, at traditionelle indehavere og købere bliver mindre pålidelige, er meget vigtigt,« fortæller han.
Den norske oliefond, også kaldet Norges Bank Investment Management, blev startet i 1996. Fonden nærmer sig en værdi på næsten 23.000 mia. norske kr., hvilket svarer til næsten 16.000 mia. danske kr.
Læs også: Fed-medlem: Næste uges inflationstal bliver afgørende
Læs også: C25-aktie er steget 60 pct. på et år: Så meget tror analytiker, at aktien skal stige det næste år