Henter kommentarer

'Den positive overraskelse i et lidt surt marked': Her er dagens danske vindere og tabere


Overordnet set blev det en skuffende dag hos de danske aktier, men der er dog især en positiv overraskelse, som skiller sig ud.

Det fortæller Tue Simonsen, som er aktiechef, Nordiske Aktier, i kapitalforvalteren Investering og Tryghed.

I toppen af det danske C25-indeks er det Bavarian Nordic, som skiller sig markant ud tirsdag. Vaccineaktien steg tirsdag med 4,9 pct.

»Det er den positive overraskelse i et lidt surt marked,« siger Tue Simonsen til Euroinvestor. 

Aktiechefen påpeger, at selskabet har lanceret abekoppevaccinen, Jynneos, til kommercielt salg i USA.

»Det giver en markant udvidelse af adgangen til abekoppevaccinen, så det er selvfølgelig positivt.«

Der er omkring 200 tilfælde af abekoppesmitte om måneden i USA. Selvom det ikke lyder af meget, er der alligevel noget, man skal huske at have med i udregningen, når man ser på aktiens reaktion ifølge aktiechefen.

Læs også: Færdig i DSV: Det skal han nu

»200 patienter i måneden retfærdiggør ikke stigningen, men vi ved, at der kommer udbrud, og de kommer typisk i løbet af sommeren. Derfor er timingen af lanceringen god for Bavarian Nordic, og i det lys er stigningen fair nok,« siger Tue Simonsen.

I bunden af det danske hovedindeks finder man også en aktie fra sundhedssektoren. Det drejer sig om Zealand Pharma, som faldt 3,7 pct.

Der er ikke kommet nogle selskabsspecifikke nyheder fra biotekselskabet.

Tue Simonsen har derfor svært ved at komme med én helt konkret grund til dagens fald, men han påpeger, at presset kan komme fra flere sider.

Noget af presset kommer måske fra den anden side af Atlanten. 

I amerikansk politik er prisen på medicin ofte et emne, som kan stjæle en del af opmærksomheden, og den kendte venstreorienteret senator Bernie Sanders har været ude med kommentarer omkring, at priserne på fedme- og diabetesmidlerne er for høje.

Læs også: Finanshus: Så meget skal Novo-aktien falde

»Det er nok noget af det, som presser. Generelt er det sjældent, at politikerne op til valgkampe i USA har travlt med tale for højere priser. Det er der ikke mange stemmer i,« siger Tue Simonsen.

Dette pres fra amerikanske politikere kan måske også have sat sig i Novo Nordisk-aktien tirsdag, som faldt 1,6 pct.

Der kan dog også være en anden årsag til, at de danske fedmeaktier er blevet sendes ned.

En af konkurrenterne er for nylig kommet med et nyt studie, som viste lovende tal ifølge aktiechefen. Det drejer sig om Viking Therapeutics.

»Det fremhæver igen, hvor mange kandidater, der er indenfor fedmemarkedet, og at Zealand Pharma ikke er den eneste, som har noget på vej.«

En anden aktie, som er blevet presset ned blandt de nederste aktier i det danske hovedindeks, er Vestas, som faldt 3,5 pct. 

Læs også: Investeringschef: Dette skal du have i din portefølje

Vindmølleproducenten har ikke levet op til forventningerne til ordreindgangen for første kvartal, vurderer aktiechefen.

»De har haft en lidt skuffende afslutning på første kvartal. Antallet af annoncerede ordrer var markant lavere end sidste år, men også markant lavere end gennemsnittet de sidste fem år. Det øger usikkerheden lidt på den korte bane, og det er nok det, som kan ses på aktiekursen i dag.«

Ser man på det overordnet niveau, har det ikke været en god dag for de danske aktier. C25-indekset faldt med 1 pct.

Den sure stemning på aktiemarkedet kan muligvis tilskrives de amerikanske ISM-tal ifølge aktiechefen. 

ISM-tallet laves på baggrund af rundspørge blandt indkøbscheferne om deres forventninger. Tallet, som også kaldes PMI, landede over på 50 for første gang i halvandet år. 50 er den magiske grænse mellem, om indkøbscheferne ser fremgang eller tilbagegang på horisonten.

»Det er en positiv historie, som er blevet en negativ historie for aktiemarkedet. Det indikerer, at det går bedre med økonomien, hvilket har skubbet udsigterne til rentefald længere ud i horisonten,« siger Tue Simonsen.

Læs også: Jyske Bank om kriseramt energigigant: 'Det værste er ved at være overstået'

De fem aktier der har klaret sig bedst:

Bavarian Nordic +4,87 pct.

Tryg +1,41 pct.

Carlsberg B +1 pct.

Nordea Bank  +0,93 pct.

DSV +0,80 pct.

De fem aktier der har klaret sig værst:

Zealand Pharma A/S -3,67 pct.

Vestas Wind Systems -3,52 pct.

Novonesis (Novozymes) -2,49 pct.

GN Store Nord -2,16 pct.

Ørsted -2 pct.

Læs også: Novo-rival får løftet kursmål markant: Ser tocifret stigning

Læs også: Dansk biotekkomet stikker af