Henter kommentarer

Den ultimative test: Disse partier vil gøre Danmark rigere


Tænketanken CEPOS har haft den helt store lommeregner snurrende og har foretaget en samlet opgørelse over partiernes økonomiske planer.

Ikke alle partier har fremlagt sammenhængende reformudspil. Derfor rummer opgørelsen kun en sammenligning af otte partiers langsigtede økonomiske planer.

Analysen fra CEPOS afdækker nogle opsigtsvækkende forskelle.

Helt i front ligger Liberal Alliance, der har fremlagt reformudspil, der samlet vil øge arbejdsudbuddet med 134.000 personer.

Læs også: Carlsberg-topchef om at blive i Rusland: 'Det er drømmescenariet'

Bundskraberen er Socialdemokratiet, der kun formår at øge arbejdsudbuddet med 7450 personer.

”Liberal Alliance er den helt klare vinder i opgørelsen med en stigning i arbejdsudbuddet på 134.000. Det skyldes, at Liberal Alliance spiller på stort set alle reformstrenge: Pensionsalderen øges med 1 år, dagpengeperioden forkortes fra 2 til 1 år, efterløn og Arne-pension afskaffes, mens alle overførselsindkomster mindrereguleres. Dertil kommer en markant lettelse i marginalskatten til en flad skat på 40 pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Selve analysen fra CEPOS tager udgangspunkt i de gængse og anerkendte regnemetoder som benyttes af Finansministeriet, oplyser cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS til Euroinvestor.

Derfor er udgangspunktet i opgørelsen også, at strukturel og varig velstand hænger tæt sammen med i hvor høj grad en økonomisk plan formår at øge antallet af borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Nøglebegrebet her er således arbejdsudbuddet.

”Nye Borgerlige kommer også højt op med en effekt på godt 75.000 i øget arbejdsudbud. Det skyldes bl.a. en markant reduktion og forenkling af indkomstskatten, hvor både arbejdsmarkedsbidrag og topskat afskaffes, hvilket giver en flad skat på 37 pct. Samtidig afskaffes efterlønnen mens overførslerne mindrereguleres,” forklarer Mads Lundby Hansen.

Nye Borgerlige kommer dog ikke i nærheden af Liberal Alliance fordi Pernille Vermunds partik ikke vil ændre på en række pensionsydelser, blandt andet Arne-pensionen.

”Det er bemærkelsesværdigt at de 2 største partier, nemlig Venstre og Socialdemokraterne, ligger så lavt på reformer på ca. 9.000 hhv 7.500. Venstres reformeffekt kommer deres fuldtidsfradrag, afskaffelse af fjumreår samt lavere dagpenge,” forklarer cheføkonomen.

“Socialdemokratiets reformeffekt kommer fra øget beskæftigelsesfradrag samt afkortning af kandidatuddannelser på universitetet,” lyder det.

Ifølge Mads Lundby Hansen tyder opgørelsen på, at Venstre og Socialdemokratiet er bange for, at udfordre visse vælgergrupper.

“De to store partier adresserer ikke rigtig udfordringen med manglen på arbejdskraft. Jeg konstaterer også, at Moderaterne og Radikale er langt mere ambitiøse end S og V mht. reformer,” siger han.

Læs også: Efter ECB-chok: Alles øjne mod Nationalbanken – for situationen er ikke helt, som den plejer

Læs også: Tech-aktie kollapser – Børsværdi for milliarder udslettet