Det amerikanske S&P 500 indeks har i august slået den ene rekord efter den anden og står i år samlet set med en fremgang på 9,1 pct.
Men på trods af indeksets feststemning er der flere selskaber, der har mistet markant terræn.
Euroinvestor har fundet de aktier, der hiver indekset kraftigt op, og dem, der har mistet mere end halvdelen af deres værdi igennem årets løb.
En af dem, der har klaret sig dårligst, er Gartner der leverer forskning og analyser indenfor teknologibranchen. Aktien er i år nede med hele 48,2 pct.
Den næstdårligste er Centene-aktien. Virksomheden, der beskæftiger sig med sundhedsordninger, er faldet med 51,1 pct.
Årets store nedtur står Trade Desk for. Selskabet beskæftiger sig med online reklame- og markedsføringssoftware og services og er i skrivende stund nede med voldsomme 53,9 pct.
Men mens nogle aktier styrter, er andre i skudt i vejret.
På en tredjeplads over de største stigninger finder man Seagate, der er leverandør af harddiskdrev til datalagring. Virksomheden har næsten fordoblet sin værdi og er oppe med 97,5 pct.
Sølvmedaljen går til firmaet Newmont. Guldmineselskabet er nemlig oppe med 103,8 pct.
Årets superstjerne er Palantir. Softwarevirksomheden har fokus på big data-analyse, der blandt andet bruges af efterretningstjenester. Dermed har Palantir med sit løft på 107,7 pct. reddet med på forsvarsbølgen, der er skyllet ind over aktiemarkedet.
Det er dog ikke alle, der deler begejstringen for Palantir-aktien. En garvet investor kaldte så sent som i august aktien for den mest overvurderet aktie nogensinde. Hvorfor kan du læse mere om her.