48 pct.

Så meget er den bedst performende aktie steget herhjemme siden årsskiftet.

Det er aktien i rederiet Torm, som investorerne har kastet sig over i sådan en grad, at aktien har været på himmelflugt i år.

Det viser data fra finanstjenesten Bloomberg, når man ser på KAX-indekset, der dækker alle aktier på Københavns Fondsbørs.

Også aktien i fodboldklubben AGF har klaret sig godt i år med en stigning på 30,4 pct.

Omvendt har årets første to måneder været sur for aktien i delebilstjenesten Greenmobility, der er den mest faldende herhjemme.

Siden årsskiftet er aktien nemlig nede med 53,3 pct.

Novo Nordisk-aktien er også blandt de mest faldende aktier i år. Nedturen lyder på 27 pct., og dermed er aktien altså den syvende mest faldende i år.

C25-indekset er i samme periode nede med 7,7 pct.