Henter kommentarer

| Opdateret

'Der er en helt vild rabat på denne aktie'

Foto: Mads Nissen
Vis mere

En bestemt aktier er formodentlig undervurderet.

Det vurderer Mads Christiansen i fredagens udgave af Millionærklubben.

Han er som privatinvestor fokuseret på ehandel, gaming og teknologiselskaber. I den forbindelse er han faldet over Softbank-aktien.

»Softbank handles til en rabat på 50 pct., hvis du opgør, hvad værdien er i de forskellige selskaber, som Softbank ejer. Det er en helt vild rabat, der er i det. Det er en negativ presseomtale, der har gjort det. Softbank er en bedre måde at eje Alibaba på,« udtaler Mads Christiansen.

Her ses sangerinden Coco Lee under et event arrangeret af teknologigiganten Alibaba. Vis mere

Softbank ejer ifølge Reuters 26 procent af Alibaba.

Aktien i det japanske konglomerat blev ikke desto mindre kastet ud i nogle voldsomme fald i kølvandet på det tumultariske forløb omkring det amerikanske selskab WeWork, som Softbank er storinvestor i.

WeWork blev centrum i en aflyst børsnotering sidste år, og var igen omdrejningspunktet, da selskabets stifter og direktør Adam Neumann blev fyret i september 2019.

Det var med til at sende Softbank-aktien i dybet, inden den fra starten af året bevægede sig opad igen. Men der er altså udsigt til stigninger, må man forstå.

Det meste af Softbanks Alibaba-position er profit, fordi aktierne er steget så meget. Og hvis Softbank solgte Alibaba-aktierne ville Softbank skulle betale op mod 30 pct. i skat af aktierne, påpeger Mads Christiansen.

Softbank er blandt andet kendt for konglomeratets Vision Fund, som investerer massivt i start-ups og ny teknologi.

Læs også: Se listen: Her er 64 stærke udbytteaktier

Læs også: 5 aktier til 2020: 'Jeg er helt vild med den aktie'