Novo Nordisk-aktien er steget markant med omkring 72,8 pct. i løbet af de sidste 12 måneder.
Selskabet har onsdag morgen præsenteret regnskab, der blandt andet afslører, at indtjeningen steg 45 mia. kr. i løbet af årets første ni måneder. Det svarer til en stigning på 12 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Få det fulde overblik over regnskabet her.
Spørgsmålet er, hvor skal aktien hen herfra?
Tager man et kig på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Novo Nordisk-aktien, så tegner der sig et blandet billede.
Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg 35 analytikere, der har dækning af aktien. Af de 35 har 14 af dem en købsanbefaling, mens 14 af dem en hold-anbefaling og de resterende 7 en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et fald på omkring -9,1 pct.
De vurderer, at Novo Nordisk kan bevæge sig imod 648,83 kr. Onsdag handles aktien til 723,50 kr.
Blandt de mere optimistiske analytikere finder man finanshuset Goldman Sachs, der har en købsanbefaling. De mener, at aktien kan bevæge sig op imod 770 kr.
I den anden ende af skalaen finder man Societe Generate, som har en sælg-anbefaling og et kursmål på 390 kr.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på den enkelte aktie i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Nye tal sender chokbølger igennem Vestas-aktien: Det forventer de af fremtiden
Læs også: Netflix klar med spil til Android


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner