Henter kommentarer

Deres formue har rundet 900 mia. kr. - nu skal de skilles

Foto: POOL New
Vis mere

 

Bill og Melinda Gates skal skilles, oplyste parret på Twitter i en kort meddelelse mandag aften dansk tid. I de seneste årtier har Gates-parret styret en af de største formuer og velgørenhedsfond nogensinde.

Ifølge Bloomberg datatjeneste Bloomberg kan en opsplitning af den 900 mia. kr. store formue giver rystelser i dele af teknologi-industrierne så vel som ejendomsmarkedet. I den korte meddelelse er der ikke offentliggjort planer i forhold til de fremtidige finansielle forhold, men de understreger begge, at de vil fortsætte med de filantropiske projekter sammen.

Parret deler således formandsskabet i Bill & Melinda Foundation, hvilket de også vil gøre efter skilsmissen.

Den enorme formue er skabt af en større aktiepost i Microsoft, der blev stiftet af Bill Gates og Paul Allen tilbage  i 1976. Iagttagere skønner, at parret ejer omkring 20 pct. af tech-giganten.

I 2019 blev Amazon-stifteren Jeff Bezos skilt fra MacKenzie Scott. Hun blev ved den lejlighed en af verdens rigeste kvinder.

Læs også: Flere årtiers spørgsmål besvaret: Her er Buffetts afløser

Læs også: Dårligt nyt for boligkøberne: Så meget er udbuddet af huse faldet