Henter kommentarer

Det amerikanske jobmarked smadrer forventningerne


Der blev skabt 353.000 nye jobs uden for landbruget i USA i januar.

Det afslører netop offentliggjorte jobtal fra USA.

Tallet er markant højere end de ventede 185.000.

»Jobtoget i USA kører videre. Der var stor jobvækst i januar, og ledigheden holder sig lav. Der er ikke meget i dagens tal, der ligefrem skriger til himlen for, at den amerikanske centralbank skal sænke renten om et kort øjeblik,« lyder det i en kommentar fra Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Den amerikanske jobrapport bliver også omtalt som 'kongetallet' og får stor opmærksomhed fra økonomer, da det er en retningspil for, hvordan økonomien har det.

Hvis det går godt i USA, så smitter udviklingen også positivt af i resten af verden, lyder tanken, for hvis amerikanerne har det godt, vil Europa nyde godt af det, da mange europæiske selskaber sælger varer og tjenesteydelser til forbrugerne på den anden side af Atlanten.