Den københavnske boligprisfest er slut.

Det er blevet cementeret med syvtommersøm, da priserne på ejerlejligheder i den danske hovedstad i oktober er faldet for tredje måned i træk, viser friske tal fra Boligsiden. 

Prisfaldene er samtidig accelereret måned for måned. I august faldt ejerlejlighedspriserne med 0,6 pct., i september var det 0,9 pct., og senest 1,1 pct. i oktober. 

Samlet set er priserne dermed faldet 2,6 pct. over de seneste tre måneder, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker boligøkonom hos Nordea Kredit.

»Det københavnske ejerlejlighedsmarked er gået fra femte gear til bakgear på ganske kort tid, og lige nu bliver prisfaldene større måned efter måned,« påpeger hun i en kommentar. 

For en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter svarer de 2,6 pct. til, at prisen er aldet fra omkring 6.129.000 kr. i sommers til 5.971.000 kr. i dag. Det er et fald på cirka 158.000 kr. på blot tre måneder, og det kan godt mærkes i sælgernes pengepung.

Læs også: Nordea dømt i hvidvaskssag: 'Vil blive opfattet som tæt på en frifindelse'

»I Nordea forventer vi, at udviklingen fortsætter hen over vinteren, og vi bliver ikke overraskede, hvis der skal skæres ti procent af topprisen, før markedet vender. Det bliver en hård tid for sælgerne,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis vi tager udgangspunkt i samme lejlighed fra før, så svarer et fald på yderligere 10 pct. til at næsten 600.000 kr. vil blive skåret af boligens værdi.

Nordea Kredit

Udover et fald i priserne, så ligger de københavnske ejerlejligheder også længere tid på hylderne hos ejendomsmæglerne, hvilket understreger historien om et københavnsk boligmarked i bakgear, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Læs også: NTG åbner regnskabsbøgerne for tredje kvartal - lander højere omsætning end forventet

»Ejerlejlighederne rives ikke længere ned af hylderne, og det giver køberne bedre tid til at overveje købet, se flere boliger og forhandle om prisen. Det er en mærkbar forandring fra et marked, hvor man tidligere skulle være meget hurtig på aftrækkeren,« siger hun.

Tager vi et kig på husmarkedet var priserne stort set uændrede i oktober, og når man tager sæsonen i betragtning, er det en acceptabel udvikling for boligejerne, påpeger Nordeas boligøkonom. Korrigeret for sæsonudsving er der tale om en lille underliggende stigning på 0,3 pct. i oktober.

På ejerlejlighedsmarkedet faldt priserne på landsplan med 0,1 pct. i oktober, hvilket skyldes det svage ejerlejlighedsmarked i København. Både Aarhus, Odense og Aalborg oplevede prisstigninger på ejerlejligheder i oktober.

På samme tid har markedet for fritidshuse god vind i sejlene, hvor priserne steg med 1 pct. i oktober og næsten 12 pct. det seneste år.

Læs også: Flere planlægger fridag: Analytiker ser gode udsigter i aktie bag massiv hype

Læs også: Nye data på potentielt Zealand Pharma-middel sender aktien op

Millionærklubben Eksklusiv: Hvor meget kan markedet skælve uden helt at falde sammen?
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Globale aktier har generelt givet flotte afkast til investorerne i 2026, men i løbet af året har det flere gange været, som om udviklingen er sket på et særdeles vakkelvornt fundament.
Globale supermagter synes at bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og der er – som altid – en vis usikkerhed ved at bevæge sig tæt på rekordhøje aktiekurser i et miljø præget af investorernes forkærlighed for AI- og techrelaterede aktier.
Millionærklubben retter fokus mod markedets modstandsdygtighed og debatterer denne aften, om pilen pt. peger op eller ned for aktier, og om AI-motoren, der indtil videre har trukket så flot, er ved at løbe tør for benzin.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.