Henter kommentarer

Det bør du vide inden fondsbørsen åbner


Her er dagens væsentligste nyheder fra de danske finansmedier

 

Udfordret valueinvestor: Sådan holder vi fast

Der kommer en god tid for value-aktierne. Det fastholder aktiechef Kurt Kara fra investeringsforeninen Maj Invest. Selv om value-aktierne - imodsætningen til vækst- og momentum-aktier - har været særdeles udfordret i 2020, så er det værd at huske, at et selskab i sidste ende skal kunne levere varen, forklarer aktiechefen i et interview med Euroinvestor. Derfor har han også på, at valueaktierne nok skal klare sig godt på langt sigt.

»Der er en stor del af de her selskaber, som lover meget i fremtiden, og som er fløjet i vejret på varm luft, men på langt sigt vinder fundamentalerne altid,« udtaler han. Det kan du læse mere om her.

 

Tror på at aktierne vil stige igen

Det gælder om at udnytte de store aktiedyk til at købe op. Det fortæller Jakob Vejlø, der er chefstrateg i Bankinvest. over for Børsen. For selv om aktierne dykker i disse dage, så er man hos Bankinvest optimistiske på udviklingen resten af året.

»Vi kan ikke undgå de her korrektioner, men det vi har set igen og igen, har været, at korrektionerne har været gode opkøbsmuligheder i aktier, og det er vores forventning, at vi bestemt ikke har nået en top endnu på aktiemarkedet. Vi ser aktiemarkedet ligge højere ved årets udgang,« siger Jakob Vejlø til Børsen

Genmab i slagsmål med amerikansk partner

Der vil stadig være fuldt fokus på Darzalex. Det er budskabet fra amerikanske Janssen, efter det er kommet frem, at selskabet er røget uklar med det danske biotekselskab Genmab. Det skriver Medwatch. Striden har ellers sået tvivl om, hvor tæt partnerskabet egentlig her. Men det gælder tilsyneladende ikke dedikationen over for Darzalex.

'Udviklingen vil ikke påvirke vores fortsatte globale kliniske udvikling af Darzalex, ligesom det heller ikke vil påvirke vores utrættelige dedikation på at sikre, at patienter og læger fortsætter med at have adgang til denne innovative medicin,' lyder det i en mail fra Janssen til Medwatch.

Royalty-striden skal afgøres ved en voldgiftsret i New York. Det kan du læse mere om her.

Dagens tal og begivenheder

  • Årsregnskab fra Dantax
  • Nye hussalg, USA
  • Arbejdsmarkedsrapport, USA

Læs også: Ugens aktie: Danske Bank - her er styrkerne og svaghederne

Læs også: 10 spændende aktier til valueinvestoren