Det er kunderne, der betaler din løn.
Kunderne, du lever af, og som sikrer en positiv bundlinje. Kunderne, som er modtagere af fremtidens løsninger, når vi udvikler nye produkter til dem, det hele handler om: Kunderne.
Uden kunderne var der ingen virksomhed. Og så havde du ikke noget job. I mit daglige virke som rådgiver i en bankuafhængig kapitalforvaltningsvirksomhed er jeg meget bevidst om, hvem vi er sat i verden for.
Jeg gør mit bedste for at gøre det så attraktivt som muligt at være kunde hos os. Ikke alle ønsker at være kunde hos os, men de, der gør, og som tilhører målgruppen, skal have en kundeoplevelse, som giver dem lyst til at blive hos os. Det er bedst for dem, og det er bestemt også godt for os.
Når man er ansat i en bankuafhængig formueforvalter betyder det, at alle mine kunder også er kunder i en bank. Nemlig der, hvor de skal opbevare de investeringsbeviser, de køber hos mig.
I de seneste 18 år er min oplevelse imidlertid, at flere og flere udtrykker utilfredshed med den kundeoplevelse, de har i banken. De ved ikke, hvem de kan kontakte i tilfælde af spørgsmål. De kan ikke selv bestemme, hvad de investerer i. De kan ikke altid købe og sælge de investeringsbeviser, de ønsker – selvom vi taler om børsnoterede investeringsforeninger.
De kan ikke selv bestemme, hvor mange penge de investerer på én gang, og de kan ikke selv bestemme, hvor mange penge, de ønsker at flytte fra én konto til en anden. Så selvom de tilhører den stigende andel af befolkningen, der ønsker at være ”økonomiminister i eget liv”, er det ikke altid let at føre ud i livet.
Langt de fleste af de begrænsninger, spærringer mv., som kunderne støder på, forklares fra bankens side med en form for forbrugerbeskyttelse. Beskyttelsen skal sikre kunderne mod, at de foretager dispositioner, som vil være skadelige for dem, og mod at nogen kommer og stjæler deres penge.
Men beskyttelsen bør vejes op imod risikoen for, at dette sker. Og ”nogen” bør sikre, at beskyttelsen ikke ender som en konkurrencebegrænsende indhegning af kunderne. En indhegning, der risikerer at ende som en udmattelseskrig, hvor kunder, som egentlig gerne ville købe løsninger produceret både i og uden for banken, ender med kun at handle i banken.
At skifte bank er ikke let, og forskellen mellem bankerne ikke stor. Derfor ender mange, som i princippet kunne ønske sig en anden bank, med at opgive at skifte. De resignerer, tier og samtykker. Men de er ikke glade og tilfredse kunder.
Jeg ønsker for kunderne – og branchen, at 2026 bliver året, hvor alle vi, som arbejder i den finansielle sektor, har fuldt fokus på kunderne og kundernes interesser.
At vi gør alt, hvad vi kan, for at netop de føler sig set, hørt og godt behandlet. Og lad dem, der ”holder øje med os” i den finansielle sektor være ekstra opmærksomme på forskellen mellem beskyttelse og konkurrencebegrænsninger.
Det fortjener kunderne. For man kan lade være med at handle i supermarkedet, hvis man bedre kan lide specialforretninger. Men man kan ikke lade være med at handle i banken, for alle skal have en bank. Derfor stilles der også endnu større krav til, hvordan banken behandler sine kunder.
Denne kommentar er skrevet af Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.