FLSmidth har efter overtagelsen af TK Mining gennemført en analyse af virksomheden og vedtaget en ny strategisk retning, og samtidig har koncernen opdateret sine forventninger til regnskabsåret 2022.
Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.
Hovedbudskabet i forhold til prognosen er, at salget i år bliver højere end ventet, mens indtjeningsevnen bliver ringere.
Læs også: Amerikansk aktienedtur har ikke været så brutal siden 1974 - men der er godt nyt
FLSmidth regner nu med en årsomsætning i intervallet 21,0-22,0 mia. kr. mod førhen 18,5-20,0 mia. kr.
Samtidig ses overskudsgraden, målt på EBITA, at lande omkring 4 pct., mens der tidligere var lovet en indtjeningsgrad på 6-7 pct.
Ingeniørkoncernen lancerer samtidig et nyt mål for indtjeningen, justeret EBITA-margin, der vil kun vil indregne de fortsættende aktiviteter, og den indtjeningsgrad ses i år at lande omkring 6 pct.
Læs også: Elon Musk vil fyre 75 pct. af alle ansatte hos Twitter
Det er især inden for mineforretningen, at der løftes på indtægtsprognosen, da FLSmidth her ser et salg på 14-5-15,0 mia. kr. mod tidligere 13,0-14,0 mia. kr., men også inden for cement ses nu et større salg i 6,0-6,5 mia. kr. på baggrund af en "stabil" udvikling sammenlignet med oprindelige 5,5-6,0 mia. kr.
- Guidance for mineindtægterne afspejler et fortsat positivt momentum, integrationen af det tidligere TK Mining og etableringen af segmentet for ikke-kerneaktiviteter, skriver FLSmidth i meldingen.
Det tidligere TK Mining ses i den forbindelse bidrage med 1 mia. kr. i salg i årets fire sidste måneder.
Det nye område for ikke-kerneaktiviteter inden for mineforretningen, og som FLSmidth sigter på at frasælge eller afvikle, ses levere en omsætning på 0,5 mia. kr., heraf stammer halvdelen fra henholdsvis FLSmidths oprindelige forretning og den anden halvdel fra TK Mining.
Inden for den fortsættende minedivision ventes imidlertid nu en lavere indtjeningsgrad, EBITA, på cirka 7,5 pct., mens der tidligere var set et niveau i 8,5-9,5 pct. For cement regnes der dog med en margin på omkring 3 pct., hvilket er en oppræcisering fra førhen 2-3 pct.
- Integrationen af TK Mining, fra 1. september 2022, forventes at have en udvandende effekt på den rapporterede EBITA-margin for minedivisionen i 2022 på omkring 1 pct.point.
FLSmidth har i processen identificeret øgede synergier ved opkøbet, som nu ses i 560 mio. kr. mod tidligere 360 mio. kr. Synergierne ses fuldt ud nået ved udgangen af 2023. Omvendt ventes omkostningerne til integrationen nu at lande i 800 mio. kr. mod førhen 560 mio. kr. I 2022 vil 250 mio. kr. blive bogført, mens resten tages ind i 2023-regnskabet.
Desuden indeholder indtjeningsguidance en omkosting på 140 mio. kr. fra afviklingen af forretningerne i Rusland.
I de nu definerede ikke-kerneaktiviteter ses et tab i 2022 på 400 mio. kr., men der ventes også at blive bogført yderligere omkostninger fra afviklingen på 300 mio. kr. i fjerde kvartal 2022.
FLSmidth løfter torsdag samtidig sløret for den justerede EBITA-margin inden for mineforretningen, der ses lande året i 10,0-10,5 pct. Der oplyses ikke mål for den justerede driftsindtjening i cement.
.\˙ MarketWire