Teleselskabet Deutsche Telekom overvejer en fusion med det amerikanske forretningsben T-Mobile.

Går fusionen igennem vil det være den største mellem to børsnoterede selskaber nogensinde, skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder.

Men nyheden får aktien i Deutsche Telekom til at falde med næsten 4 pct.

»Flere analytikere sætter dog spørgsmålstegn ved rationalet og synergimulighederne i sådan en sammenlægning, hvilket presser aktiekursen onsdag,« skriver AL Sydbank i en note.

Deutsche Telekom ejer omkring 53 pct. af aktierne i T-Mobile, og teleselskabet overvejer at danne et nyt holdingselskab, som skal byde på både aktierne i Deutsche Telekom og T-Mobile.

Læs også: Strateg om dansk aktie: 'Buy the dip'

Læs også: Chefstrateg med klart råd til investorerne: Nu skal du tage gevinsten

Millionærklubben

Der er masser af forskellige input til markederne denne onsdag formiddag. Et friskt regnskab fra Nordea er landet fra morgenstunden, mens der i aften lander friske tal fra softwarekæmpen ServiceNow og tech-kometen Tesla. Vi kigger på tallene og varmer op til de friske meldinger i dagens podcast. Derudover blev våbenhvilen mellem Iran og USA forlænget på ubestemt tid - også selvom Iranerne her til morgen har angrebet et containerskib, og der ikke er udsigt til nye møder mellem parterne. Panelet diskuterer, hvad der er op og ned på situationen - og hvor det efterlader investorerne. Endelig vender vi hvad der skete under tirsdagens høring af præsident Trumps valg som den kommende centralbankchef i USA, Kevin Warsh. Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj. Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank er med på en telefon. Vært: Adam Geil