Et stærkt første kvartal af det skæve regnskabsår 2021/2022 kan blive vendepunktet for enzymgiganten Chr. Hansen.

Det vurderer Handelsbankens analytiker Mattias Haggblom ifølge Bloomberg News.

Selskabet har leveret en organisk vækst på 9 pct. i det seneste kvartal, og det var markant over analytikernes forventninger. Derfor er der også tale om et tiltrængt skifte.

Læs også: Kendt investor overrasker: Det udgør halvdelen af porteføljen

- Aktierne har underpræsteret i en længere periode, siger han ifølge mediet.

Fremover bliver det afgørende, om den stigende efterspørgsel i sundhedsdivisionen er vedvarende, eller om der er tale om effekter af pandemien, lyder det videre.

Hos DNB kaldes regnskabet "solidt", dog med marginer (EBIT) en anelse under forventningerne. De er under pres på grund af stigende råvarepriser, som ventes at blive sendt videre til kunderne i de kommende kvartal.

- Stigningen i råvarepriserne er endnu ikke reflekteret i salgspriserne, lyder det fra DNB ifølge Bloomberg. Aktien stiger 5,9 pct. til 536,40 kr. torsdag.

Læs også: Dansk aktie kaldes 'interessant' til porteføljen

Læs også: Aktiestrateg: Undgå disse aktier, hvis du vil skærme dig mod rentestigninger

.\˙ MarketWire