Hvis chefen for den amerikanske centralbank Kevin Warsh onsdag trykker på rentenknappen, så vil det komme som et lyn fra en klar himmel.

Sådan lyder det fra Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, i en kommentar tirsdag aften.

Derfor vil aktiechefens opmærksomhed også være rettet mod andre dele af aftenens rentemøde hos Federal Reserve. 

»Det vil ærlig talt komme som et lyn fra en klar himmel, hvis Fed-chef Kevin Warsh trykker på renteknappen på mødet i den amerikanske centralbank onsdag. For selvom kerneinflationen ligger godt 1 procentpoint over målsætningen på 2 pct. - og har gjort det i mere end fem år - så er der ikke tegn på, at det er i gang med at blive værre. Måske tværtimod. Og med få dage til midtvejsvalget ønsker styringskomiteen helt sikkert ikke at skabe unødig røre,« understreger aktiechefen.

Læs også: Equinor leverer bedste resultat i fire år

I stedet fremhæver han, at det væsentligste ved rentemødet bliver det efterfølgende pressemøde.

»Det er forventeligt, at formand Warsh vil påberåbe sig retten til at være dataafhængig og til at se tiden og data an frem imod næste møde i december, hvor markedet med ret stor sandsynlighed indregner, at renten hæves,« siger Philip Jagd.

Aktiechefen kommer også til at lytte særligt efter kommentarer omkring de aktuelle rentestigninger for mange IT-virksomheder, hvis investeringer driver en stor del af styrken i den amerikanske økonomi. 

»Kigger man på lønvæksten, boligmarkedet eller investeringstempoet uden for IT, så kan man ret nemt tegne et billede af en pengepolitik, der er restriktiv, og at Fed så skal være mere lempelig fremadrettet, end markedet priser. Specielt hvis IT-investeringsboomet begrænses af stigende lånerenter, som vi ser det lige nu,« lyder det fra aktiechefen.

Rentemeldingen fra den amerikanske centralbank bliver offentliggjort klokken 19 dansk tid, hvorefter pressemødet starter en halv time senere.

Læs også: SK Hynix syvdobler overskuddet - aktien sendes op

Læs også: Ny boligprognose: Her falder priserne i 2027

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.