Henter kommentarer

Det mener analytikerne om Netflix-aktien


I løbet af de sidste 12 måneder er Netflix-aktien faldet med 66 pct. Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Netflix-aktien, ser de potentiale i streaminggiganten.

Der er ifølge Bloomberg 52 analytikere, der har dækning af Netflix-aktien. Af dem har 16 en købsanbefaling. 29 analytikere har en hold-anbefaling, mens 7 analytikere har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 60 pct.

De vurderer, at Netflix-aktien kan bevæge sig imod 287 dollar, hvor aktien nu ligger omkring 179 dollar.

Den, der er mest positiv over for Netflix-aktien, er CTBC Securities, der har en købsanbefaling og et kursmål på 510 dollar. I samme ender finder man finanshuset First Shanghai Securities, der ligeledes har en købsanbefaling og et kursmål på 482 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man børshuset Macquarie., der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 150 dollar. Et lignende synspunkt finder man hos analysehuset Benchmark, hvor man også har en sælg-anbefaling og et kursmål på 157 dollar.