Den finske telekæmpe Nokia er i løbet af de sidste 12 måneder steget med næsten 63 pct.

Denne stigning har blandt andet været præget af en kortvarig hype blandt private reddit-brugere, der fik øjnene på aktien, mens aktien dog også har sat sig en del i lyset af med en spareplan, som du kan læse mere om her.

Men hvad har analytikerne af forventninger til aktien fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Nokia-aktien, så er der generelt positiv stemning omkring aktien.

Der er ifølge Bloomberg 32 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har hele 22 en købsanbefaling, 10 analytikere har en holdanbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de en stigning på 15,6 pct.

De vurderer, at Nokia-aktien kan bevæge sig imod 5,85 euro, hvor kursen lige nu ligger i 5,06 euro.

Den, der er mest positiv over for Nokia-aktien, er  børhuset Exane BNP Paribas, der har en købsanbefaling og et kursmål på 7 euro.

I den modsatte ende af skalaen finder man Morningstar, der har en holdanbefaling og et kursmål på 4,90 euro.

Læs også: Kapitalforvalter: En dårlig cocktail for danske investorer

Læs også: Dansk bank opjusterer