Henter kommentarer

Det mener strategen, er det vigtigste at holde øje med i dag


Endnu en handelsdag venter, og her holder investeringsstrateg i Saxo Bank, Oskar Barner Bernhardtsen, særligt øje med én ting.

Det drejer sig om en række PMI-tal, der måler stemningen inden for servicesektoren i Europa og USA.

»PMI tallene er baseret på rundspørger blandt flere hundrede virksomheder omkring deres forventninger til fremtiden. Et indekstal over 50 indikerer vækst, hvor en tal under 50 indikerer, at virksomhederne forventer en faldende aktivitet i fremtiden,« siger han i en kommentar.

Læs også: Advarer mod udviklingen - mener investorer tager fejl af renterne

Han tilføjer, at det er for første gang siden sommeren sidste år, at PMI-tallet for februar måned ventes at være over 50.

»Vi har altså været igennem en svag periode i Europa med lave forventninger til fremtiden i over et halvt år, men nu tyder det på, at virksomhederne i Europa kommer til at klare det bedre i foråret,« skriver han og fortsætter:

»Det kan hænge sammen med, at vi i Europa nu ser en faldende inflation samtidig med, at lønningerne fortsat stiger moderat. Det betyder at forbruget kan være på vej op igen. Virksomhederne har lavere produktomkostninger, og den stigende omsætning ser ud til at kunne opveje for de stigende lønomkostninger flere virksomheder oplever.«

Det samlede tal for Europa lander kl. 10, mens der i løbet af formiddagen kommer PMI-tal for blandt andet Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland.

I USA lander PMI-tallet for servicesektoren 15.45, mens ISM Services PMI lander kl. 16.

»Begge tal er ventet ude pænt over den magiske grænse på 50, men i USA vil det sandsynligvis være positivt for aktier, hvis tallet er en smule under ventet, da det kan være en indikator på, at aktiviteten og derved også inflationen, kan være på vej ned i USA, hvor inflationen har vist sig at være en smule mere ”sticky”,« siger Oskar Barner Bernhardtsen.

Han tilføjer, at ugens vigtigste tal land senere på ugen, og de omfatter rentemøde i ECB torsdag og amerikansk jobrapport fredag.

Læs også: Lars Persson om dansk aktie: 'Den er gået fuldstændig rokoko'

Læs også: C25-topchef køber aktier for millionbeløb