Henter kommentarer

Det viser regnskabet fra Mærsk

A worker is seen next to Maersk shipping containers at a logistics center near Tianjin port, in Tianjin, China December 12, 2019.
A worker is seen next to Maersk shipping containers at a logistics center near Tianjin port, in Tianjin, China December 12, 2019. Foto: Sun Yilei
Vis mere

Trods en faldende omsætning løftede A.P. Møller Mærsk sit driftsoverskud i 2019.

Mærsk skruer dog ned for forventningerne til 2020 på grund af coronavirussen.

- Udsigterne for 2020 er påvirket af det nuværende coronaudbrud i Kina, som betydeligt har sænket forventningerne i 2020, lyder det i Mærsks årsrapport for 2020.

- Eftersom fabrikker i Kina er lukket længere end normalt i forbindelse med det kinesiske nytår og som resultat af Covid-19, forventer vi en svag start på året, lyder det videre.

A.P. Møller-Mærsk sigter i 2020 mod et driftsoverskud før af- og nedskrivninger samt renter og skat (EBITDA) for de fortsættende aktiviteter omkring 5,5 mia. dollar.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2019, der er offentliggjort torsdag morgen.

Til sammenligning venter analytikerne et samlet driftsoverskud (EBITDA) på 5,86 mia. dollar i år, viser estimater indsamlet af Mærsk selv blandt 21 analytikere inden regnskabet.

I 2019 endte EBITDA for hele Mærsk på 5,7 mia. dollar.

I regnskabet understreger Mærsk, at forventningerne til 2020 er underlagt "betydelige" usikkerhedsmomenter og påvirkning fra det nuværende udbrud af coronavirus i Kina, hvilket "betydeligt har mindsket gennemsigtigheden for, hvad der kan ventes i 2020".

- Da fabrikker i Kina er lukket længere end normalt i forbindelse med det kinesiske nytår, og som et resultat af Covid-19 venter vi en svagere start på året, skriver Mærsk i regnskabet.

Desuden fremhæver selskabet, at prognosen også indeholder usikkerhed på grund af implementeringen af IMO 2020.

/ritzau/FINANS

Opdateres....