Henter kommentarer

Dine vilkår bliver ændret i banken – uden du får klar besked


Stigende renter risikerer at give banklån længere løbetid.

Men en række danske banker giver ikke deres kunder klar besked om konsekvenserne, når renten på lån stiger.

Det skriver Finans, der talt med en kunde hos Arbejdernes Landsbank. Den pågældende kunde har fået sit låns løbetid skudt i vejret med mere end 2,5 år, men det måtte kunden selv regne ud ved at sammenligne sit nye brev fra banken med et tidligere brev.

Forbrugerrådet Tænk siger til Finans, at det »ikke er i orden«, at banker skjuler løbetidsforlængelser. Arbejdernes Landsbank anerkender overfor mediet, at det vil være fint at få løbetidsforlængelsen med, men de påpeger, at flere banker har et fælles datasystem, som automatisk generer brevene.

Læs også: Bavarian-direktør: Vi befinder os i en spændende periode

Læs også: Nedsat pris på knap hver anden bolig