Direktør stopper - investorerne straffer aktien


Aktien i det sociale medie Pinterest blev sendt ned med over 6 pct. i mandagens amerikanske børshandel.
Investorerne solgte ud af selskabet, som er kendt for det sociale medie hvor brugere kan dele billeder via en digital opslagstavle, ovenpå meldingen om, at finansdirektør Julia Brau Donnelly forlader sin stilling ved udgangen af oktober.
Det skriver AL Sydbank i sit morgennyhedsbrev Aktiepilen tirsdag morgen.
Udmeldingen kom som en overraskelse for flere analytikere og skabte bekymring blandt investorer om den kortsigtede udvikling i forretningen, selvom selskabet ikke ændrede sine finansielle forventninger.
Pinterest har sat gang i jagten efter en ny finansdirektør, skriver Bloomberg News.
Det seneste år er Pinterest-aktien blevet sendt ned med over 40 pct.