De europæiske olieaktier skyder i vejret mandag.
Det sker efter olieprisen er steget markant på grund af en beslutning fra OPEC-landene om at nedsætte produktionen af olie.
I det store europæiske Stoxx 600-indeks er det olieaktierne, der dominerer. Alle selskaber i top 10 befinder sig indenfor oliesektoren.
I toppen af indekset finder man selskaberne Aker BP, Siemens Energy og Harbour Energy, som alle stiger med omkring 6 pct.
Helt i bunden finder man det norske rederi Frontline, som falder med 7,6 pct. Nede i bunden finder man også et dansk selskab. DSV ligger tredjenederst i indekset med et fald på 3,5 pct.
Samlet set stiger olie og gasselskaberne i Stoxx 600-indekset med hele 3,8 pct. Til sammenligning stiger hele Stoxx 600-indekset kun med 0,2 pct.
Stigningen i olieprisen har også sendt det norske hovedindeks op. Det kan du læse mere om her.
Læs også: C25-topchef: Opkøb markerer stort vendepunkt
Læs også: Dansk aktie flyver op