Henter kommentarer

Dramatisk skifte i Tyskland

Den nye strategi afspejler en voksende erkendelse i Europa af behovet for øget selvstændighed på forsvarsområdet.
Den nye strategi afspejler en voksende erkendelse i Europa af behovet for øget selvstændighed på forsvarsområdet. Foto: Michael Buholzer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Tirsdag aften skete der noget, der har tiltrukket sig opmærksomhed.

Tyskland fremlagde en markant politisk og økonomisk kursændring, hvor landet vil frigøre hundredvis af milliarder euro til forsvar og infrastrukturinvesteringer, skriver Bloomberg News.

Den kommende kansler, Friedrich Merz, erklærede tirsdag aften, at forfatningen vil blive ændret for at undtage forsvars- og sikkerhedsudgifter fra de eksisterende finanspolitiske begrænsninger, så Tyskland kan gøre »hvad der kræves« for at forsvare sig selv.

Samtidig planlægges en infrastrukturfond på 500 mia. euro til investeringer i transport, energinet og boliger.

Baggrundstæppet er en ændring af USA’s ændrede sikkerhedspolitik under præsident Donald Trump. Vi har eksempelvis været vidne til en pause i militærhjælpen til Ukraine, hvilket øger presset på Europas allierede for at kompensere. 

EU har som reaktion foreslået et lån på 150 mia. euro til forsvarsudgifter samt en mekanisme, der giver medlemslandene mulighed for at bruge yderligere 650 mia. euro uden budgetstraffe.

Nogle af vinderaktierne kan blive forsvarsaktier, der har oplevet massive stigninger i år. Det er en del af aktiemarkedet, hvor vi finder selskaber som Rheinmetall, Thales, Kongsberg Gruppen, Leonardo, Saab, BAE Systems og Hensoldt.