Vindmøller er skrald, og de driver hvaler til vanvid.

Sådan lød det tirsdag på et pressemøde fra den kommende amerikanske præsident Donald Trump, der lovede at sætte en stopper for nye havvindmølleprojekter.

»Vi vil have en politik, hvor der ikke opføres flere vindmøller,« lød det blandt andet fra Trump ifølge The New York Times.

Trumps ambition om at stoppe opførslen af vindmøller på land står i skarp kontrast til Biden-administrations politik, der ifølge mediet har godkendt 11 kommercielle havvindprojekter.

Det er ikke første gang, at Donald Trump kritiserer vindmøller. I årevis har han gentaget falske påstande om vindenergi, skriver mediet videre. Trump hævder således, at vindmøller dræber hvaler - et faktum forskere har sagt, at der ikke er beviser for.

Derudover kalder han vindmøller for »skrald på en mark.«

Herhjemme har vindmøllekæmperne Ørsted og Vestas kæmpet på børsen i et par år efterhånden - ikke på grund af udmeldinger fra Donald Trump, men på grund af stigende renter og høj inflation.

Vestas-aktien er nede med næsten 50 pct. det seneste år, mens Ørsted har tabt 14,3 pct. af sin værdi de seneste 12 måneder.

Læs også: Aktieanalytiker om sin største position: 'Der er momentum i den'

Læs også: Erfaren investor ser ændret dynamik i Novo-aktien: 'Jeg synes, det åbner en mulighed'