Aktien i den danske transport- og logistikkæmpe DSV gik pludselig fra at stige omkring 3 pct. til at falde mere end 5 pct. mandag eftermiddag.

Per Hansen, investeringsøkonom hos handelsplatformen Nordnet, har et bud på, hvorfor aktien fik klø.

Mandag var der nemlig angiveligt et såkaldt pre-close call - noget selskaber holder forud for offentliggørelsen af regnskaber inden stille-perioden rammer, hvor selskaber ikke må udtale sig om den økonomiske situation i det kvartal,  som de er ved at færdiggøre.

Stille-perioden starter typisk en måned før selskabets kvartalsregnskab.

Investeringsøkonomen var ikke med til DSVs møde, og derfor tager han udgangspunkt i, hvad investeringsbanken Jefferies er citeret for.

Fra dem lyder det blandt andet, at selskabets synergier fortsat ventes - som annonceret - at være på plads ultimo 2026 med undtagelse af en mindre del, der kan blive forsinket til starten af næste år.

Læs også: DSV-aktien ramt af kraftigt kursfald: 'Fuldstændig vanvittigt'

»En ting er hvad der blev sagt på mødet, og hvordan det matcher med analytikernes og investorernes forventninger,« lyder det i en kommentar fra Per Hansen, som fortsætter:

»Afvigelsen kan være mindre/lille; i det mindste set i forhold til den skala, som integrationen handler om, og set i forhold til DSVs størrelse.«

Han tilføjer, at udviklingen viser, at både investorerne reagerer med 'ekstremt kort tidshorisont og 'har en meget lav tolerancetærskel i forhold til negative afvigelser'.

»Samtidig viser aktiekursudviklingen, uanset hvad der blev sagt på “callet” (investeringsopkaldet, red.), at tilliden til ledelsens evne til at levere er så svækket, at det kortsigtet koster dyrt.«

Per Hansen hæfter sig også ved, at DSV-aktien er nede med 25 pct. for året, og at det er 'usædvanligt' for selskabet, der ellers er 'sejrsvant'.

Læs også: Afkast på over 24 pct.: Disse aktier har sikret afkastet i toppen

Læs også: Meta Platforms bragede op - det er der sket

Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.