»Det er usædvanligt.«
Det påpeger Sydbanks aktieanalytiker,
Mikkel Emil Jensen, efter der er sået tvivl om, hvorvidt den danske transportmastodont DSV har vundet budkrigen om det tyske logistikselskab DB Schenker.
»Jeg havde ikke set det her komme. Jeg var overbevist om, at DSV havde vundet budrunden,« udtaler han.
Man har jo været igennem en budrunde, hvor DSV blev udråbt som en vinder, påpeger han.
Læs også: Overraskende udvikling: Kapitalfond vil overbyde DSV - nu falder aktien
Derfor er det ifølge ham meget usædvanligt, at kapitalfonden CVC Capital ifølge Bloomberg News er parat til at løfte sit bud på den tyske logistikkæmpe.
DSV-analytikeren hæfter sig ved, at DSV officielt har meddelt, at man har en aftale om at overtage DB Schenker for 107 mia. kr. Det var en aftale, hvor der kun var nogle forbehold. Eksempelvis skulle Deutsche Bahn og de tyske konkurrencemyndigheder endelig godkende aftalen.
»Jeg kan se, at investorerne også er bekymrede, fordi de sender DSV-aktien ned,« udtaler han.
Han understreger, at det er uvist, om kapitalfonden vil hæve buddet eller ændre det.
Læs også: DSV i gigantisk opkøb: Sådan anbefaler Sydbank, at du handler aktien nu
Læs også: Rentegyseren splitter danske strateger og økonomer
