Den europæiske biografkæde Vue overvejer en børsnotering i London. 

Det skriver finansmediet Financial Times

Vue er den største private biografkæde i Europa og driver blandt andet biografer i København, Aarhus og Odense.

Ifølge stifter og adm. direktør Tim Richards kan en børsnotering være en måde, investorerne Barings og hedgefonden Farallon Capital kan komme ud af deres investering på, efter at de var med til at overtage selskabet for fire år siden. 

Financial Times skriver, på baggrund af kilder med indsigt i processen, at en børsnotering er investorernes foretrukne vej til at sælge deres aktier, og at man vil gå efter en værdiansættelse på 1,5 mia. pund. 

Det svarer til ca. 13 mia. kr. 

Planerne om en børsnotering kommer efter en særdeles succesfuld filmsommer. Her har de to blockbustere Spider-Man: Brand New Day og The Odyssey begge omsat for store beløb. 

Spiderman-filmen har eksempelvis skabt indtægter for knap 2,5 mia. dollar, mens The Odyssey har omsat for 1,6 mia. dollar.