Aktien i amerikanske Microsoft er blevet sendt ned med 18 pct. den seneste måned og kan nu være på vej mod den dårligste måned for aktien siden dotcom-boblen i år 2000.

Ser man på udviklingen over det seneste år, lyder faldet på 25 pct. Men hvor skal aktien i softwarevirksomheden hen herfra? Det har Euroinvestor undersøgt.

Og ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Microsoft-aktien, så kan der være et stort kurspotentiale at hente.

Det viser en opgørelse fra Bloomberg tirsdag morgen.

Læs også: Børshus ser mere potentiale i dansk folkeaktie: Så meget kan den stige

Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg 73 analytikere, som følger Microsoft-aktien indgående. Af dem har hele 69 en købsanbefaling, mens kun 3 analytikere har en hold-anbefaling. Kun en enkelt af analytikerne har en sælg-anbefaling på aktien.

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori. En hold-anbefaling betyder, at du skal holde fingeren fra handelsknappen, og i stedet afvente udviklingen.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de, at Microsoft-aktien kan bevæge op i 561 dollar mod den nuværende pris på 368 dollar.

De tror altså, at aktien kan stige med hele 52 pct. over de næste 12 måneder.

Blandt dem der er mest positive over for Microsoft-aktien, finder man Arete Research. De har en købsanbefaling og et kursmål på hele 870 dollar. De næste på listen er Mirae Asset Securities og Tigress Financial Partners, der også begge har købsanbefalinger og kursmål på henholdsvis 695 og 680 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man tre analytikere med enslydende kursmål på 400 dollar. Der er tale om Stifel, Melius Research og Rothschild & Co Redburn. Alle tre har hold-anbefalinger. 

Læs også: Strateg om Mærsk-opjustering: Wauw!

Læs også: Han har ottedoblet investorernes penge: Nu peger han på aktie i europæisk gigant, der 'sælger skovlene til AI-guldgraverne'

Millionærklubben

Der er sket meget de seneste år, men én ting har særligt ændret den måde, han ser fremtiden på. Hør hvilken, når Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk - Center for fremtidsforskning, gæster Millionærklubben og få hans bud på, hvor verden er ved at bevæge sig hen efter den skelsættende begivenhed. I studiet samler klubbens faste paneldeltager, Michelle Nørgaard, op på endnu en urolig weekend i Mellemøsten og ser frem mod ugens vigtigste begivenheder. Vært: Bodil Johanne Gantzel