Den amerikanske storbank Wells Fargo er i løbet af de sidste 12 måneder steget med over 122 pct.

Men hvad har analytikerne af forventninger til aktien fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Wells Fargo-aktien, så er der blandet stemning omkring aktien og en smule uenighed om kurspotentialet.

Der er ifølge Bloomberg 28 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har  15 en købsanbefaling, 12 analytiker har en holdanbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de en potentiel kursstigning på 3,7 pct.

De vurderer, at Wells Fargo-aktien kan bevæge sig imod 52,04 dollar, hvor kursen lige nu ligger i 50,16 dollar.

Den, der er mest positiv over for Wells Fargo-aktien, er børshuset Jefferies, der har en købsanbefaling og et kursmål på 59 dollar. Lignende er det for investeringsbanken Credit Suisse, der har en købsanbefaling og et kursmål på 57 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man Atlantic Equities, der har en hold-anbefaling og et kursmål på blot 40 dollar.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.